Roskilde Sejlkub
Roskilde Sejlklub har med sin beliggenhed i bunden af Roskilde Fjord et af de kønneste farvande i Danmark at sejle i.
Her er talrige vige og bugter, der yder ankerlæ for alle vindretninger, og samtidig store åbne bredninger til kapsejlads, der dyrkes flittigt.
Roskilde Sejlklub blev stiftet i 1905. Klubben er med sine ca. 600 medlemmer, blandt de største sejlklubber i Danmark. Vores juniorafdeling og seniorsejlerskole er yderst aktive. Mange sejlere har begyndt deres sejlerkarriere i klubben.
Til ungdommen råder klubben over 26 optimistjoller, 4 laser-joller, 4 Feva joller, 2 RS Quest joller og tre 420 joller. I seniorsejlerskolen foregår den poraktiske del i klubbens fem J80-ere eller i privatejede både.
Roskilde Sejlklub er også klub for en stor gruppe sejlere med egne fartøjer. Sejlerne dyrker flittigt kap – og tursejlads i de naturskønne omgivelser ved Roskilde Fjord.
I 2003 blev Roskilde Sejlklubs kajakafdeling etableret og er yderst aktive med dagsture på fjorden og langture i in- og udland. Kajakafdelingen har ca. 130 medlemmer.