Indlæser Begivenheder
  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

skilt

Havnens dag søndag den 22. maj kl. 11-15 med aktiviteter for alle

Roskilde Havneforum er igen initiativtager til åben havn.
Havnens foreninger, klubber, aktører m.fl. byder velkommen

Kom og få en smagsprøve på de mange natur- og vandaktiviteter eller nyd blot den gode stemning på havnen.

Danhostel, Roskilde Marineforening, Roskilde Oplevelseshavn, Roskilde Roklub, Roskilde Sejlklub og Vikingeskibsmuseets Bådelaug byder velkommen til at komme forbi.

I Roskilde Havneforums informationstelt på havneforpladsen kan du få et kort over aktiviteterne.

  • Få en tur i en båd på vandet.  Se drivkvase komme ind med grønsager og smag den gratis suppe.
  • Få en kop kaffe i Roskilde Roklub og en tur i deres ro-bassin eller ro-ergometer og bliv dagens vinder af roning på tid.
  • Hos Roskilde Oplevelseshavn kan du låne net og fange smådyr i vandet, se muslinger og være kreativ.
  • I Roskilde Sejlklub kan du prøve den nye RS Questjolle og få en lille tur med en af klubbens kølbåde. Juniorsejlere laver sjove aktiviteter på land og i vandet for store og små.
  • Roskilde Marineforening – her kan du altid høre en god historie om søværn og søfart.
  • Havnekontoret er åbent, så du kan komme ind for at se hvor fint det er.
  • Vandrehjemmet Danhostel byder også velkommen, og Jens Müller fortæller lidt om deres planer.
  • Hos Vikingeskibsmuseets bådelaug har du en fantastisk mulighed for at komme tæt på de smukke både, ja faktisk helt ned i en, måske en sejltur og få svar på alle dine spørgsmål.

Aktiviteterne er åbne fra klokken 11- 15.00

Infoteltet på havneforpladsen, Sejlklubben, Roklubben, Vikingeskibsmuseets bådelaug (museumshavnens ydermole), Oplevelsehavnen, Vandrehjemmet
11:30 Sejltur fra havne forpladsen
11:30 Drivkvasen kommer med grønsager
13:00 Jens Müller fortæller om visioner for vandrehjemmet
13:00 Gratis suppe indtil der ikke er mere

Til nogle af aktiviteterne er det godt at have skiftetøj med.

Velkommen på Roskilde Havn – porten til oplevelser på fjorden

Share This Story, Choose Your Platform!

Læg en kommentar