Indlæser Begivenheder

Stig Sandvang, fortæller om sine mange oplevelser med flyvevåbenet i Catalina fly i Grønland og træning med start og landing i Roskilde fjord.

Ved foredraget beretter Stigs om sine oplevelser i 1960 som besætningens yngste mand på en af Flyvevåbnets Catalina, og om hvordan livet levedes på togter til Grønland.

Det var specielt Catalinaens evne til både at kunne lande på land og på havet. Det var en uvurderlig betydning for beflyvningen af især Østgrønland, før helikopteren kom ind i billedet.

Foredraget henvender sig også til ikke-kyndige indenfor flyvning eller Grønland. Det vil imidlertid vække interesse for mennesker, der har eller har haft en forbindelse til Grønland. Gennem foredraget vil tilhørerne blive ført ind i en tidslomme via oplevelserne på togterne til Grønland, der starter på Grønlands vestkyst og slutter på Grønlands Østkyst

Du bliver ført ind i en tidslomme gennem beretningen om, hvordan livet levedes på togter til Grønland med Flyvevåbnet, der fandt sted i en pionertid.

Der berettes levende og med stor empati om en besætning, om de flyvemæssige forhold med tilhørende udfordringer og om opgaver, som det forventedes, at Catalinabesætningen kunne udføre, selv om forudsætningerne bestemt ikke var optimale.
Foredraget er kommet i stand efter udgivelsen af bogen MED CATALINA OVER GRØNLAND – 1960,der kom på markedet den 18. maj 2020. Bogens indhold stammer fra Stigs breve, der er skrevet og sendt hjem til min familie umiddelbart efter oplevelserne. Derfor tager Stig sig den frihed at kalde bogen en øjenvidneberetning.

Kort sagt, en beretning fra det virkelige liv i en svunden tid, som det levedes på tjeneste i Grønland med Flyvevåbnets Catalina.

Stig Sandvang  er fra 1939, trådte sine første barnesko under krigen. Gennem barndom og ungdom var han interesseret i mekanik i almindelighed og i fly i særdeleshed.

Det førte til en uddannelse som flymekaniker i Flyvevåbnet, hvilket var starten på beretningen Med Catalina over Grønland 1960.

Share This Story, Choose Your Platform!

Læg en kommentar