Din og vores havn

Af Sven Scharling, Roskilde Sejlklub

Det kom som lidt af et chok, da Havneselskabet for kort tid siden meddelte, at Kenneth Aagaard har valgt at fratræde sin stilling, for Kenneth har været så dygtig og vellidt, at det vel også var for godt til at være sandt, at vi havde fortjent en sådan mand til at styre vores havn. På spørgsmålet, hvilke lyspunkter, han tænker tilbage på, svarer Kenneth, at han først og fremmest kommer i tanker om kranprojektet, toilettet i øhavnen, digitaliseringen og arbejdet med de frivillige. Og så tilføjer han: ”Jeg er projektmand. Det ligger i en ingeniørs natur. En af årsagerne til, at jeg ikke rigtig synes, jeg dur som havnefoged, er den her daglige trummerum. Herunder det med at sige til folk, hvad de må og ikke må. Jeg kan lide at starte op, udvikle, idriftsætte og så slippe.”

At springe ud på dybt vand

Alene udsigten fra havnefogedens arbejdsplads på første sal i Havnekontoret ud over en (i dag) solbeskinnet havn er næsten ubetalelig. Det er ganske passende med et sådant frynsegode, for Kenneth gik helt frivilligt ned til en tredjedel i løn, da han gik fra sin tidligere stilling som ingeniør og salgschef i et betonfirma til at være havnefoged hos os i Roskilde. Det er i sig selv interessant, at Kenneth i samråd med sin kone i begyndelsen af 2022, lagde kursen helt om i sit arbejdsliv. Ved slid og dygtighed havde ægteparret oparbejdet en så fornuftig økonomi, at det var muligt at sadle om, eller for at blive i det maritime: springe ud på dybt vand. Kenneth har en hang til projekter og meget gerne håndværksmæssige, så salgscheflønnen blev suppleret med lidt renovering af lejligheder – foretagsomhed kan være svært at holde nede. ”Jeg og hustruen aftalte, at jeg skulle prøve noget helt andet. Der åbner sig nogle andre tanker, når man har til dagen og vejen. Det giver frihed, det er altså rart,” siger Kenneth.

Grillbar? Importvirksomhed?

Kenneth var jo som bekendt på det tidspunkt formand for Havneselskabet og havde hørt fra Sven, vores daværende havnefoged, at han gik med tanker om at stoppe. Det er jo lidt specielt, at formanden går efter at blive ”administrerende direktør”, og det var forventeligt, at snakken kunne gå i krogene, at ”den ged vel var barberet” på forhånd. Alt blev gjort for at ansættelsesprocessen blev gennemsigtig og retfærdig, og der er vist heller ingen, der er i tvivl om, at det var et super godt og fortjent valg, der dengang blev truffet med ansættelsen af Kenneth.

Kenneth og konen havde ellers overvejet flere alternative erhvervsvalg. Fx at de i fællesskab kunne bestyre en grillbar! Eller importere ting til byggebranchen. Vi skal være glade for, at havnefogedjobbet havnede lige foran næsen på Kenneth. Og for at Kenneth har en filosofi om at gribe muligheder, når de viser sig. Og måske også en lille hang til alternativer. Han og konen købte fx en efter min beskedne mening kæmpestor motorbåd med henblik på at bo på båden. Den var fortøjet prominent på ydermolen som en anden Sagafjord, som det vel sømmer sig for en formand for Havneselskabet!

Hang Loose

A propos den båd. Den hed oprindelig Mediteranean Eagle. Men det navn passede måske knap så godt til Roskilde Inderfjord, så den blev omdøbt til Hang Loose. Det var et begreb, Kenneth havde samlet op på en ferie på Hawei, hvor man tilstræber en afslappet livsstil, hvor man ikke tager al ting alt for højtideligt. Og her nærmer vi os noget afgørende for Kenneth. Vores havn er et centrum for folks fritidsaktiviteter og store hobby, sejlsport. Hvorfor kan man ikke tage det lidt mere afslappet, hvis ting ikke lige går efter ens næse?, siger Kenneth: ”Hang loose taler til mig. Tag det nu roligt. Tingene er ikke mere alvorlige end som så, der er jo ingen, der dør. Nogle gange tager folk tingene alt, alt for alvorligt. Om man ligger med stævnen mod vest eller øst. Om den store båd tager lyset fra den lille båd. Det kan jeg også godt se. Og jeg har gjort meget ud af at flytte rundt på havnen for at få gode pladser til folk, men det skal ikke være sådan, at man skal slå hinanden ihjel. Det skal ikke være med livet som indsats. Jeg vil gøre rigtig meget for at gøre folk rigtig meget tilfredse, men det er pjattet, hvis man går helt agurk. Men på fredag til min afskedsreception vil jeg forsøge at sige, at det er mig, der har problemet. Jeg kan bare ikke håndtere det med brokkeriet.” Kenneth siger om sig selv, at han er hyper optimist, meget positivt anlagt, temmelig konfliktsky og ikke god til alt for meget negativitet. Hertil bemærker jeg, at Kenneth II at dømme efter sine muskuløse, tatoverede arme ser ud til at rumme den der konfliktresistens, hvortil Kenneth I replicerer ved at smøge ærmet op og fremvise en tatovering. Hang Loose står der sørme.

Din og vores havn

En anden inskription er at finde på havnekontorets nye kaffekopper. Der står Din og vores havn. ”Jeg har taget mig den frihed at få skrevet dette nye slogan,” siger Kenneth. ”Vi er en andelshavn, vi er i samme båd os 371 mennesker. Og det, synes jeg, vi skal styrke i den kommende tid. Vi vil igangsætte en bevægelse, som styrker det. Det ligger vel også i andelstanken, at vi ikke modarbejder men medarbejder hinanden.”

En del af denne ånd har Kenneth lagt i vores hold af frivillige. Det var allerede godt i gang, men det er blevet yderligere styrket. Der er dels kranteamet og dels tirsdagsholdet. Det er barkede og garvede folk, der yder en kæmpeindsats for vores havn, ja der er ligefrem et par yngre mennesker imellem, tilføjer Kenneth. Det er usædvanligt for Roskilde sammenlignet med andre havne, at der er et så stort indslag af frivilligt arbejde. Nogle har fx en arbejdsdag, hvor frivillige giver et nap med, men så systematisk som her i havnen, er ikke almindeligt. Man kan ikke komme udenom, at det også er et spørgsmål om ledelse og inspiration, og det tager naturligvis en del tid for havnefogeden at organisere det frivillige arbejde. Her er vi så heldige, at Kenneth har tilkendegivet, at han vil fortsætte med at være frivillig og med at bidrage til, at denne væsentlige side af havnen fortsat vil blomstre. ”Da jeg var ingeniørstuderende, lavede jeg faktisk et projekt om frivilligt arbejde og brugte Maslows behovspyramide. Hvad motiverer folk? Jeg kom frem til, at man skal have noget ud af det personligt men også at have lysten til at lave noget for andre,” tilføjer Kenneth.

Også samarbejdet med andre aktører på havnen er i god gænge. Det gælder fx forholdet til sejlklubben, der i tidlige tider har været anspændt såvel som relationen til Oplevelseshavnen, hvor der også har været kurrer på tråden. ”Vi skal afslutte sådanne dårligdomme og arbejde på at forbedre og lægge låg på sådan dårlig energi,” siger Kenneth.

Sejl og motor

Kenneth er opvokset med sejlads og har sejlet sejlbåd fra barnsben. Han ”konverterede” til motorbåd, fordi en af hans børn havde en spastisk lammelse i den ene side, der gav problemer med balancen om bord på en sejlbåd, men hvor det gik meget bedre på en motorbåd, og nu medgiver Kenneth, at han må tilstå, at have vænnet sig til motorbådens komfort. ”Men jeg savner at sejle med sejl. Nu har jeg så købt en 50 år gammel motorbåd, en Apollo 32. Vi har taget motoren ud, og så skal der indlægges to elmotorer. Spændende,” fortæller Kenneth. ”En af mine livstanker, det er lidt det med, at man kan, hvad man vil. Vi mennesker kan rigtig meget, hvis vi virkelig vil. Men man skal have heldet med sig, og man skal have mulighederne. Begge dele synes jeg, jeg har, så nu prøver jeg igen at hoppe ud og ser, om jeg kan bunde.”