Før standernedhalingen søndag den 30.10, kan du prøve en eller flere af klubbens både kl. 10.00-12.00
Roskilde Sejlklub har bl.a. via flotte donationer i de seneste år erhvervet sig mange nye både. Søndag formiddag d. 30. oktober inviterer vi medlemmer og alle venner af klubben på vandet, så alle kan opleve dem under sejl.
Nogle af de både, der kan prøves er:
- J80’er – dem med Tour de France sejl
- RS Quest – en moderne alsidig jolle, der kan sejles af såvel juniorer som voksne
- Laser jolle – enmandsjolle, der kan sejles af såvel juniorer som voksne, da der er forskellige størrelse sejl alt efter vægtklasse
- Pedalkajakker – en stabil og skånsom form for kajaksejlads, da den sejles via pedaler.