Det er ikke Titanic, men det nærmer sig. Normanns båd, en X99’er, var godt i gang med at synke lige før jul. Formand Normann beretter her om en nær-forlis-oplevelse:

”Jeg kan godt lide at sejle om vinteren, så båden er i vandet hele året. Det er nogle fede ture om vinteren, men der er færre dage, hvor man er nede ved båden for at tilse den. Man skal bl.a. sørge for vinterkonservering, hvor jeg har et lille varmelegeme ned i motorrummet. Eftersom der var udsigt til frost, ville jeg lige tjekke dette varmelegeme ved motoren, og så var det, at jeg får et chock, for vandet er oppe over dørken. (Her slår formanden over i dramatisk nutid). Det er skide koldt, og det er sent om aftenen, og der er ikke et øje i miles omkreds. Jeg fatter en spand og begynder bare at tømme båden for vand, der er vildt meget vand. Jeg var ikke klar over, hvordan vandet var kommet ind. Måske fra hækken, da blæste kraftigt fra agter. Men så ser jeg, at vandet står op af en af søventilerne. Hvad gør man så? Jeg stikker fingeren ned i hullet, men hvad så, jeg kan jo ikke bar hive fingeren op? Og efter 10 min begynder jeg bare at grine, for der er ingen, og jeg har ikke min mobil ved hånden. Så kigger jeg efter, hvad der kunne være i nærheden og finder en lille klud, jeg kan proppe i hullet, og jeg tænker så, at jeg kan nå at rende hen til bilen og få fat i min mobil, og jeg ringer så til Morten Lomholt, som er en af mine gaster, som ikke bor så langt derfra og ber ham om at tage en gulerod med og en skræller, en ide, der vistnok i visse kredse er et kendt trick. Han kommer så ned og har også medbragt et stykke kosteskaft og en kniv. Så først bruger vi guleroden, og senere perfektionerer vi det med kosteskaftet.

Vi tømmer så resten af vandet ud og konstaterer, at båden er tæt.”

 

 

”Men det var tæt på,” fortsætter Normann. ”Hvis ikke jeg var kommet ned og tjekkede båden, var den sunket, og havde hængt i fortøjningerne. Jeg fik så lavet en aftale med Jan Slagter om at få den hejst på land den følgende dag.”

 

Hvad kan man lære af det? Kig ofte til din båd, især om vinteren. Sørg for at du har nogle koniske træstykker til brug for søventilerne, og en gulerod er slet ikke så tosset rent midlertidigt. Problemet skyldes den galvaniske tæring, som man skal have respekt for. Det kan gå meget hurtigt, som i dette tilfælde blot i løbet af en uge. Det kan betale sig at få skiftet søventilerne til komposit. Det koster ikke meget mere end de sædvanlige i metal.

En noget utraditionel skroggennemføring