Af Sven Scharling kl. 13 den 30. januar
Der har været en tendens til, at de værste storme har fået kvindenavne, og grunden hertil blæser i vinden. Men januar stormen Malik er i hvert fald et mandenavn, tilmed et grønlandsk navn, der ganske passende betyder bølge. I løbet af natten til i dag den 30. januar havde Roskilde fjord så besøg af Malik. DMI spående en vandstand i den indre fjord på 1,8 m, men siger nu, at vandstanden topper i dag kl. 15.40 med 1,61 m. Som det ses på billederne her, blev Malik ikke helt så alvor som frygtet og slet ikke så slem som Bodil. Men ikke desto mindre var broerne under vand.
Vi ringer til min fætter
Kompasset ringede til meteorolog Mikael Scharling på DMI med et par spørgsmål. Mikael siger, at han ikke er ekspert på DMI’s vandstandsmodeller, men kan alligevel berette en del: DMI har i mange år haft 2-3 forskere og programmører ansat alene med henblik på at optimere vandstandsmodellerne. Når DMI søger at forudsige vandstanden i fx Roskilde Fjord og varsle herom, så bygger det bl.a. på en meget detaljeret 3D modelbeskrivelse af havbunden og kystlinien i fjorden, og så beregner man, hvor meget vand, der presses ind i fjorden, og kan således nogle gange på centimeter som fx under Bodil forudsige vandstanden. Men fra gang til gang søger man at kalibrere modellen ud fra de seneste erfaringer. Når man har beregnet, hvor meget vand, der bliver presset ned i Roskilde Fjord, kan meteorologerne med andre ord ret nøjagtigt forudsige, vandstanden nede i vores fjord. Men der er mere slør i beregningerne, når det gælder vandpresset ind i Skagerrak, Kattegat og ned i Isefjorden og ind igennem renden ved Kulhuse ned til os i Roskilde.
Ikke kunstig intelligens
Der er ikke tale om kunstig intelligens-beregninger endnu, for problemet hermed ville være, at man så ikke får at vide, hvorfor modellen lige netop beslutter en given vandstand. Herved går man glip af noget viden, og derfor har man ”ikke endnu valgt at slippe den kunstige intelligens løs”, som Mikael formulerer det. Det er også et spørgsmål om computerkraft, for jo finere opløsning man får, jo bedre kan man simulere virkeligheden, siger Mikael. Her kl. 13 er stormen aftaget, men det betyder ikke, at vandstanden så falder, for der er inerti i vandmasserne, som når de først er sat i gang fortsætter, så de som sagt først omkring kl. 16 topper. Vandstanden pga.
En 20 års hændelse
Malik kommer lige præcis op på en 20-års hændelse, selvom meteorologerne egentlig nødig vil bruge disse begreber som 10, 20, 50 og 100 års hændelser, for det er lige lovlig meget populærvidenskab. Og slet ikke en 1000 års hændelse, for det har man overhovedet ikke data nok til at sige noget om. Om fremtiden siger Mikael, at stormenes intensitet er stigende, men at Sjælland har den lille fordel fremfor Jylland, at landet hæver sig en lille smule, men ikke nok til at kompensere for vandstandsstigningen. Måske max 1 cm ud af en vandstandsstigning på 2 cm.
Puh, ha, denne gang gik det godt og Malik – bølgen – nåede lige præcis kun at slikke vores nye bølgeplads.
