Pladser og broer

Plads på land

Roskilde Sejlklub råder over et landområde med jollerampe, jollebro o.s.v. ned til havnen. På dette område er der nummererede pladser til sejljoller på ophalervogne.

Vi har en del Contendere, Trapez, Wayfarer, Hobie’er  liggende.

Der er også kajakstativer, hvor medlemmer kan opbevare deres kajakker.

Det kræver særskilt betaling at have en sejljolle, kajak, kano o.l. liggende.  (se takstbladet andetsteds på hjemmesiden)

Orientering og regler for både ved Roskilde Sejlklubs broer

Roskilde Sejlklub råder over dybtvands- og lavtvandsbådpladser på to broer ud for klubben og enkelte pladser til højre i starten af F-broen.

Hvis du vil leje en bådplads, skal du først kontakte den broansvarlige for at høre, om der er plads.

Brobestyrerens kontaktoplysninger finder du her:

> Klubbens bestyrelse og udvalg

Du skal være medlem af Roskilde Sejlklub for at leje en bådplads ved en af klubbens broer.

Din båd må maksimalt måle 21 fod i længden.
Dybvandspladser: Dybde op til 1,5 m. Bredde mellem pæle: 1,8-3,51 m. Lejepris pr. kalenderår 3000 kr.
Lavtvandspladser: Dybde op til 0,85 m. Bredde mellem pæle: 2,0-3,35 m. Lejepris pr. kalenderår 1800 kr.

Indmeldelse og betaling for bådpladsen kan ske i ved at følge linket:

> Indmeldelse og betaling

eller via Roskilde Sejlklubs hjemmeside www.rosejl.dk via linket ”Login og Tilmelding”.

Isætning og optagning af både
Isætning og optagning af både må ikke finde sted via slæbestedet ud for Roskilde Sejlklubs klubhus.
Isætning og optagning af både kan ske ved slæbestedet på Promenaden ved den store kran på Roskilde Havn.
Hvis slæbestedet ved Promenaden skal anvendes, skal du normalt købe et kort hos Roskilde Havneselskab.
Hvis du ikke har et kort og bommen er åben, skal du betale 110 kr. for brug af slæbestedet. Brug MobilePay nr. 58039 til Roskilde Havneselskab.
Hvis du skal bruge kranen til isætning eller optagning af din båd, skal du kontakte Roskilde Havns havnefoged Kenneth Aagaard på tlf. 29 66 32 34.

Opsyn og sødygtighed
Lejeren skal jævnligt føre tilsyn med sin båd, og sikre den holdes i sødygtig stand og kontrollere fortøjninger og fendere.
Forsikring
Alle både, der ligger ved Roskilde Sejlklubs broer skal være ansvarsforsikrede.

Fortøjningernes mimimumsdiameter
Indtil 0,5 tons – op til 16 fod……………………………………..10 mm
Fra og med 0,5 tons indtil 1 tons – op til 16 fod……………12 mm
Fra og med 1 tons indtil 2 tons – fra 17 til 21 fod …………14 mm
Fortøjninger skal være af polyester PP, men tovværk med tilsvarende brudstyrke er ligeledes godkendt.

Montering af fortøjninger/forhold ved bro og pæle
Båden skal være fortøjet til bro og pæle med mindst to fortøjninger til styrbord og mindst to fortøjninger til bagbords side af båden. Agterfortøjninger skal, hvis det er muligt, krydses for at stabilisere bådens placering mellem pælene.
Fortøjningerne skal være forsynet med fjedre, gummikødben eller tilsvarende elastiske elementer.
Alle både skal være forsynet med mindst to fendere på hver side af båden. Fendernes længde skal være mindst ¾ af laveste fribord, og tykkelsen skal være mindst 15 cm.
Både må ikke fastholdes med ankre eller trosser, som helt eller delvist spærrer farvandet i havnen, uden Roskilde havnefogeds tilladelse, og når det forlanges, skal de slækkes for andre både.

Gangarealer skal holdes fri. Derfor må udstyr og grej ikke henligge på broer eller havneareal uden opsyn.

Måtte må ikke lægges permanent på broen ud for båden, da måtten fremmer, at broens træværk rådner.

Andre forhold
Du kan købe en brik til åbning af døren til klubhuset ved at følge linket:
https://roskilde-sejlklub.klub-modul.dk/cms/ShopOverview.aspx .
Hvis båden sælges, ophører lejemålet, og båden skal fjernes senest på salgsdatoen, medmindre du køber en anden båd, som placeres på pladsen. Sker dette skal den broansvarlige orienteres,
Lejeren skal også orientere den broansvarlige, hvis lejemålet ophører endeligt.
Fortøjninger, indhalerliner m.v. skal fjernes, hvis båden tages på land og ved ophør af lejemålet.

Gangarealer skal holdes fri. Derfor må udstyr og grej ikke henligge på broer eller havneareal uden opsyn.

Trappe og evt. anden påstigningsanordning skal også fjernes ved ophør af lejemålet.

Roskilde Sejlklub har ikke mulighed for at opbevare grej eller vinteropbevare både.

Alle anvisninger fra den broansvarlige skal følges. Sker dette ikke kan brobestyreren opsige lejemålet med en måneds varsel.

Evt. opsigelse fra brobestyrerens side kan ankes til Roskilde Sejlklubs bestyrelse.

Disse regler er vedtaget af bestyrelsen i Roskilde Sejlklub på bestyrelsesmødet mandag den 15. juni 2020.

Klubaktiviteter

Kontakt

  • Preben Gregersen bro@rosejl.dk