Vi skal fremover dele Roskilde Sejlklubs lokaler med Havneselskabet
Tag godt imod Havneselskabet,deres brugere og gæstesejlere, når de flytter ind den omkring den 15.06.19
Havnekontorets hus skal rives ned for at gøre plads til et nyt havnekontor. I ca. et år har Havneselskabet lejet sig ind i Roskilde Sejlklubs klubhus. I denne periode skal vi dele sejlklubbens hus og faciliteter med bl.a. Havneselskabets personale (bl.a. havnefoged Sven m.fl.).
Ud over at udlejningen giver en god økonomi for sejlklubben, byder perioden også på gode muligheder for at styrke samarbejdet med Havneselskabet og motivere flere af havnens sejlere til at melde sig ind i Roskilde Sejlklub.
Der er nedsat et samarbejdsudvalg bestående af Niels Erik og Sven Hvid fra Havneselskabet og Henning og Normann fra Sejlklubben.
Lad os forsøge at få det bedste ud af perioden, og i fællesskab løse den trængsel og de problemer, der evt. kan opstå.