- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Hør om sponsorsøgning
10. april 2019@18:00 - 20:00
Commercial Upside kommer for at give sejlklubben viden og værktøjer til brug for netværksarbejde og sponsorsøgning.
Om arrangementer skriver Commercial Upside:
Skal din klub være attraktiv at sponsorere? Sådan lyder overskriften på et road show, som Dansk Sejlunions samarbejdspartner, Commercial Upside, rejser rundt i landet med fra den 4. til den 11. april.
“Vi vil gerne ud og møde klubberne – og tale med dem direkte om deres muligheder for at stå stærkest muligt over for lokale sponsorer,” forklarer Kent Ewert, indehaver af Commercial Upside.
Masser af potentiale
“Jeg er ikke i tvivl om, at sejlsporten rummer masser af kommercielt potentiale – også lokalt. Udfordringen er at få potentialet realiseret. Det sker ved at skabe stærke relationer, hvor man som sejlklub arbejder synligt og målrettet med værdier og historier, som den kommercielle partner efterspørger,” forklarer Kent Ewert.
Commercial Upside har årelang erfaring i at opbygge erhvervsnetværk og har samtidig konkrete værktøjer, som sejlklubber kan anvende i arbejdet med at opbygge kommercielle relationer.
Vi har erfaringen
“Jeg har efterhånden været i kontakt med ganske mange sejlklubber, og jeg oplever, at der er stor interesse i den enkelte klub for at stå stærkere kommercielt. Men klubberne er usikre på, hvordan de griber opgaven an bedst muligt.”
“Det er her, vi kommer ind i billedet. Vi har erfaringen fra mange års samarbejde med virksomheder, der er aktive i sportssponsorering. Og det er en viden. vi gerne vil dele med sejlklubberne. Derfor håber vi at se rigtigt mange klubber på vores road show-møder rundt i landet,” siger Kent Ewert.
Læg en kommentar
Du skal være logged på for at skrive en kommentar.