Sejlmager Mads Christensen fra OneSails, kommer d. 21. marts og fortæller om sejl- og rigtrim
kl. 19 – 21:30
Kom til en spændende aften, hvor du lærer at udnytte din båd bedst muligt. Om du er tursejler eller kapsejlads, så vil du helt sikkert blive beriget med rigtig mange gode tips fra Mads.
I løbet af aftenen kommer vi bl.a. omkring sejlets opbygning, sejl til forskellige formål, samspillet mellem sejl og rig, trimning af mast og rig til en optimal sejlads. Du får gode råd til vedligeholdelse og fornyelse af sejlene, og så er der naturligvis mulighed for spørgsmål svar.
Mads har 30 års erfaring som sejlmager og 40 års erfaring som sejler – Mads har vundet 6 verdensmesterskaber og talrige danske mesterskaber og har krydset Atlanten to gange.
Der vil være kaffe på kanden og lidt godt til ganen. Der vil være mulighed for at købe øl og vand.
Foredraget er åbent for alle medlemmer og venner af Roskilde Sejlklub.