Her kan du gense slides m.m.

Maria Katrina fra Roskilde Oplevelseshavn
Fra juli til september fælder knopsvanerne deres svingfjer. Uden svingfjer kan svanerne ikke flyve. Derfor skal vi holde god afstand, for vores nationalfugl har brug for fred og ro. I den periode kan vi også opleve en masse drivende fjer på fjorden. Vinteren er hård for fuglene. En fugl som jages op, bruger kostbar energi på flugten.

Vi skal derfor nyde synet af vores fugle på afstand og undgå at forstyrre dem. Sejl altid langt udenom fugleflokke på vandet – hele året.

 

Fjordbønderne under ledelse af Hans-Erik Germuth gav os et interessant indblik i muslingernes biologi og tilberedte røget muslinger som vi fik smagsprøver på. P.s. på søndag kl. 13 er vi inviteret med på fuglebur langs Kællingehaven hvor vi kan opleve nogle af vores fjerklædte vintergæster.

 

 

 

 

9. feb. kl. 19 – 21:30

Kom med til en indholdsrig og inspirerende aften, når Roskilde Oplevelseshavn, Nationalpark Skjoldungernes Land, og Fjordhaven gæster sejlklubben.

Aftenen vil indeholde fortællinger om fjordens mange oplevelser, både over og under overfladen.

Derudover vil Roskilde Oplevelseshavn fortælle om fjordens  naturgenopretningstiltag, hvor man kan opleve dem, samt hvad der ligger på tegnebrættet.

Fjordhaven giver en introduktion til dyrkning af muslinger, positive effekter for mennesker og miljø.

Til slut vil Nationalpark Skjoldungernes land, fortælle om hvad Nationalparken er, og hvorfor den er lige netop her i Roskilde Fjord. Hvordan kan vi opretholde et aktivt fritidsliv, og samtidig værne om vores natur og fugleliv.

Der vil være plads til spørgsmål og dialog med de tre oplægsholdere:

  • Nationalpark Skjoldungernes Land ved projektleder indenfor friluftsliv,
    Mikael Eeg
  • Roskilde Oplevelseshavn ved Naturformidler og projektleder, Maria
    Kristina Holst Palner
  • Fjordhaver ved Fjordbonde og aktiv frivillig, Hans-Erik Germuth

Emner, der vil blive berørt:

  • Oplevelser over og under vandet ved sejlads – Stenrev – Snorkelsti –
  • Fugletælling og livet på øer og holme –
  • Ålegræs, og hvorfor det er vigtigt –
  • Hvad er en nationalpark og reglerne for færdsel – Maritim Nyttehave –
  • Vær med i fællesskabet.